• +100 butikker
  • Sikkert og pålideligt
  • 100% gratis tjeneste
  • Opdateres dagligt

Elektronik på afbetaling

Elektronik kan være dyrt. I stedet for at betale den fulde pris med det samme, kan det derfor give god mening at fordele betalingen over tid med afbetaling.
Vores anbefaling:
Vi anbefaler denne forhandler:
Indholdsfortegnelse
Siden er opdateret
13. maj 2026

Det er blevet nemmere end nogensinde at få fingrene i den nyeste mobil, computer eller tv. Du behøver ikke længere have hele beløbet stående på kontoen. Med få klik kan du dele betalingen op og tage varen med hjem med det samme. Elektronik på afbetaling er nemlig blevet et hit på det danske marked.

Men hvad betyder det egentlig at købe noget på afbetaling? Hvad koster det i sidste ende, og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på? For nogle kan det være en praktisk løsning, hvis økonomien er stram her og nu. For andre kan det blive starten på en dyr gæld, der er svær at komme ud af.

Herunder ser vi nærmere på, hvordan denne form for kredit fungerer, hvilke fordele og ulemper der er, og hvad man bør overveje, før man siger ja til en afbetalingsordning.

Køb elektronik på afbetaling her:

Hvordan fungerer køb af elektronik på afbetaling?

Når du køber elektronik på afbetaling, deler du betalingen op i mindre rater i stedet for at betale hele beløbet på én gang. Det kan virke enkelt, men der er flere trin og faktorer, du bør kende til. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare kaster dig ud i det, hvis du ikke har erfaring på området.

Her er, hvordan det typisk foregår:

  • Du vælger produktet: Det kan være en mobiltelefon, computer, tablet eller tv. I butikken eller webshoppen vælger du 'Betal i rater' i stedet for fuld betaling.
  • Du ansøger om finansiering: Ofte samarbejder butikken med et finansieringsselskab. Du skal udfylde en ansøgning med oplysninger om indkomst, CPR-nummer og økonomi.
  • Der foretages en kreditvurdering: Finansieringsselskabet vurderer, hvorvidt du kan godkendes til den pågældende kredit. Det sker som regel hurtigt, da det hele bliver klaret automatisk.
  • Du får dernæst fremsendt en aftale med faste vilkår, der som regel beskriver følgende:
    • Hvor meget du skal betale hver måned
    • Hvor længe aftalen løber
    • Rente og eventuelle gebyrer
    • Det samlede beløb, du ender med at betale
  • Du betaler i rater: Beløbet trækkes typisk automatisk hver måned. I nogle tilfælde får du i stedet tilsendt et girokort hver måned. Betaler du for sent, kan der komme rykkergebyrer og renter oveni.
  • Du ejer varen fra starten eller ved sidste betaling: I de fleste tilfælde ejer du produktet med det samme, men nogle aftaler fungerer som en form for leasingafale, hvor ejerskabet først overgår senere. Det hører dog sjældenhederne til.

Det lyder som en meget enkel løsning, men det vigtigste er at se på den samlede pris. En vare til 8.000 kr. kan hurtigt ende med at koste betydeligt mere, hvis du ender med at indgå en aftale med store rente- og gebyromkostninger.

Få mere luft i budgettet ved at købe elektronik på afbetaling

For mange handler afbetaling ikke om luksus, men om timing. Vaskemaskinen går i stykker. Computeren, du bruger til studie eller arbejde, bryder sammen. Eller din telefon kan ikke længere opdateres. Behovet er der nu, men der er ikke nok penge på kontoen til at gennemføre et kontantkøb.

Her kan elektronik på afbetaling give lidt luft i budgettet. I stedet for at tømme opsparingen eller presse økonomien, fordeles udgiften over en aftalt periode. Det kan gøre det en del lettere at få hverdagen til at hænge sammen - især hvis der allerede er faste udgifter som husleje, el og transport.

En fast månedlig ydelse kan også skabe et bedre overblik over din økonomi. Du ved nemlig præcis, hvad der trækkes måned efter måned, og kan fastlægge dit budget ud fra dette. For nogle giver det ro at dele en større udgift op i mindre bidder, da det gør det lettere at få købet til at passe ind i deres økonomi.

Men luft i budgettet er ikke det samme som en billig løsning. Selvom den månedlige ydelse virker til at være overkommelig, kan den samlede pris blive højere end ved kontant køb. Derfor bør man altid vurdere, om man reelt får mere økonomisk frihed, eller om man blot flytter betalingen frem i tiden.

Mange danskere vælger at købe elektronik på delbetaling

Det er ikke længere usædvanligt at dele betalingen op i mindre bidder, når der skal købes ny elektronik. Tværtimod er delbetaling blevet en fast mulighed i både fysiske butikker og webshops. Med få klik kan man sige ja til en kreditaftale, men kan samtidig sikre sig, at man får produktet med det samme.

Elektronik er blevet en nødvendig del af hverdagen. Vi bruger mobil, computer og tablet til arbejde, studie samt sociale relationer. Når udstyret svigter, skal det derfor erstattes hurtigt. Samtidig er priserne på mange teknologiprodukter steget voldsomt, og det kan gøre en engangsbetaling svær at håndtere.

Delbetaling er derfor noget, som mange anser for at være en praktisk løsning. Den månedlige ydelse kan virke mere overskuelig end én stor betaling, der efterlader et tomrum i økonomien. For nogle er det også en måde at få adgang til dyrere modeller, som ellers ville ligge uden for budgettet her og nu.

At mange beslutter sig for at vælge en sådan løsning betyder dog ikke, at det er det rette valg for alle. Den store popularitet hænger tæt sammen med tilgængelighed og bekvemmelighed. Det ændrer dog ikke på det faktum, at aftalen bør gennemgås grundigt, før man skriver under på den.

Hvad er fordelene ved køb af elektronik på afbetaling?

Køb på afbetaling kan være en fornuftig løsning i nogle situationer. Det afhænger af din økonomi, dit behov og vilkårene i aftalen. Herunder bliver du præsenteret for nogle af de typiske fordele ved at købe elektronik på kredit:

  • Du får adgang til produktet med det samme: Du behøver ikke vente, til du har sparet hele beløbet op. Det kan især vise sig at være en fordel, hvis der er tale om nødvendigt udstyr som computer eller telefon.
  • Udgiften fordeles over tid: I stedet for én stor betaling deles beløbet op i mindre, faste rater, der som regel er noget lettere at passe ind i budgettet.
  • Bedre likviditet her og nu: Du undgår at tømme opsparingen eller presse økonomien til det yderste, hvilket er bedre for din likviditet.
  • Fast og forudsigelig ydelse: Mange aftaler har en fast månedlig betaling, så du ved præcis, hvad der skal afsættes hver måned.
  • Mulighed for rentefri perioder: Nogle forhandlere tilbyder kampagner med 0 % i rente i en begrænset periode, men det kræver dog, at du betaler alle dine rater til tiden.
  • Fleksibilitet i valg af model: Elektronik på delbetaling kan også gøre det muligt at vælge en model, der bedre dækker dine behov, frem for den billigste løsning.

Fordelene giver mening, hvis aftalen er gennemskuelig, og den månedlige ydelse passer ind i din økonomiske situation. Det kræver dog, at du har kendskab til de samlede omkostninger og ikke kun fokuserer på det beløb, der skal betales hver måned.

Elektronik på afbetaling

Er der ulemper ved det?

Der kan være klare ulemper ved at købe elektronik på afbetaling. Det betyder ikke, at det er en dårlig løsning, men det kræver omtanke. En af de største ulemper er, at den samlede pris ofte er højere. Renter, gebyrer og administrationsomkostninger kan gøre produktet dyrere, end hvis du betalte kontant.

Den lave månedlige ydelse kan få det til at virke billigt, men det er den samlede pris, der er vigtigt at have fokus på. Der er også en risiko for at binde sig for længe. En aftale kan løbe over 12, 24 eller 36 måneder. I den periode er du forpligtet til at betale hver måned, uanset om du har råd til det eller ej.

Misser du en betaling, vil det i de fleste tilfælde resultere i rykkergebyrer og ekstra renter. Det kan hurtigt ende med at gøre aftalen dyrere og skabe unødigt pres på din økonomi. Netop derfor er det vigtigt at sikre, at du reelt set har råd til at indgå en afdragsordning ved køb af nyt elektronik.

Endelig kan afbetaling gøre det lettere at købe for mere, end man egentlig har råd til. Når fokus flyttes fra den fulde pris til den månedlige ydelse, kan man komme til at vælge en dyrere model, end man ellers ville have gjort. 

Hvilke typer elektronik kan købes på kredit?

I dag kan næsten alle større elektroniske produkter købes på kredit eller afbetaling. Det gælder både i fysiske butikker og på nettet, hvor finansiering ofte tilbydes direkte ved kassen.

Her er nogle af de mest almindelige typer:

  • Smartphones: Nye mobiltelefoner er blandt de mest populære produkter på delbetaling, men det sker oftest i forbindelse med køb direkte hos et teleselskab.
  • Bærbare og stationære computere: Bruges til arbejde, studie og gaming, og bliver derfor set som nødvendige investeringer for mange.
  • Tablets og iPads: Ofte købt til både underholdning og praktisk brug i det daglige.
  • TV og hjemmebiograf: Større fladskærme, soundbars og projektorer kan være dyre, hvorfor det er meget udbredt at bruge afbetaling til denne type løsning.
  • Hvidevarer: Selvom de ikke altid opfattes som klassisk elektronik, kan produkter som vaskemaskiner, tørretumblere og køleskabe også købes på kredit.
  • Spillekonsoller og gamingudstyr: Konsoller, VR-udstyr og avancerede gaming-computere er typisk meget dyre, og derfor købes de ofte på delbetaling.
  • Kameraer og specialudstyr: Spejlreflekskameraer, droner og andet teknisk udstyr kan også finansieres via en afdragsordning eller ved køb på faktura.

I bund og grund kan du købe alle former for elektronik på afbetaling, men det bruges primært til at foretage større køb.

Mange danske elektronikwebshops tilbyder afbetaling

Afbetaling er ikke længere noget, man kun finder i fysiske butikker. Mange danske webshops har i dag integreret finansieringsløsninger direkte i checkout-processen. Når du lægger et produkt i kurven, bliver du ofte præsenteret for muligheden for at dele betalingen op, hvorfor det er nemt at finde ud af.

Ansøgningen foregår online, og i mange tilfælde får du svar med det samme. Hele aftalen kan godkendes digitalt, og varen sendes, så snart finansieringen er på plads. For dig som kunde betyder det, du kan foretage dine køb hjemmefra uden at skulle møde op i en butik eller tale med en rådgiver.

En lang række danske webshops bruger også månedlige beløb i markedsføringen. I stedet for at fremhæve den fulde pris vises produktet som 'Fra 299 kr. om måneden' eller lignende. Det tydeliggør, at afbetaling er muligt, men det stiller også større krav til, at man selv læser vilkårene grundigt.

At afbetaling er blevet en meget udbredt mulighed hos danske webshops, har med tiden gjort det til en helt naturlig del af købsprocessen. Netop derfor er det vigtigt at stoppe op og vurdere, om det reelt set er den mest fordelagtige løsning for dit vedkommende.

Afbetaling eller faktura - hvad bør jeg vælge?

Når du køber elektronik, bliver du for det meste mødt af en mulighed for at vælge mellem afbetaling og betaling via faktura. Det kan virke som to næsten ens løsninger, men der er dog forskel på dem. Forskellen ligger især i, hvordan og hvornår du betaler, og hvor længe du binder din økonomi.

Elektronik på afbetaling

Afbetaling betyder, at du deler betalingen op i faste rater over en aftalt periode, hvilket for eksempel kan være en periode på 12 eller 24 måneder. I stedet for at betale hele beløbet på én gang betaler du et fast beløb hver måned. Det er en løsning, der gør det langt mere overskueligt at foretage store køb.

Til gengæld skal du være opmærksom på, at afbetaling ofte indebærer, at du også skal betale renter og gebyrer. Det betyder, at den samlede pris i de fleste tilfælde ender med at blive højere, end hvis du havde valgt at betale kontant for det eller de produkter, du ønsker at købe.

Du forpligter dig også over en længere periode, og hvis din økonomiske situation ændrer sig, kan det udvikle sig til at være en belastning. Afbetaling kan være en god løsning, hvis du har brug for produktet med det samme, men den månedlige ydelse skal selvfølgelig passe ind i din økonomi.

Elektronik på faktura

Betaling via faktura er også en måde at få kredit på, men en sådan aftale foregår på en lidt anden måde. Her får du varen med det samme og betaler hele beløbet senere - typisk inden for 14 eller 30 dage. Det kan f.eks. give mere tryghed, fordi du har mulighed for at se og afprøve produktet, før pengene trækkes.

Hvis du betaler inden for fristen, er der som regel ingen renter eller ekstra omkostninger. Men beløbet skal stadig betales på én gang, og hvis du overskrider betalingsfristen, kan det blive dyrt. Ved misligholdt betaling er det nemlig normalt, at der kommer gebyrer og renter oveni.

Køb af elektronik på faktura er derfor typisk kun en god løsning, hvis du ved, at du har pengene inden for kort tid, og blot ønsker lidt ekstra fleksibilitet. I sidste ende handler valget mellem de to muligheder dog om din økonomi og din tidshorisont.

Har du mulighed for at betale hele beløbet i nærmeste fremtid, er køb på faktura som regel den billigste løsning. Har du derimod brug for at fordele udgiften over længere tid, kan afbetaling være den bedste løsning, så længe du har styr på de samlede omkostninger

Undgå at gå på kompromis med dit valg af elektronik

Når prisen er høj, kan det være fristende (eller nødvendigt) at vælge en billigere model, selvom den ikke helt lever op til dine krav og ønsker. Måske er du nødt til at nøjes med mindre lagerplads, en langsommere processor eller en skærm i lavere kvalitet, fordi budgettet ikke rækker længere.

Her kan afbetaling gøre en forskel. Ved at dele betalingen op i små rater får du mulighed for at vælge den model, der faktisk passer til dine ønsker, uden at skulle betale hele beløbet på én gang. I stedet for at gå på kompromis med ydeevne eller funktioner kan du investere i det produkt, du reelt set vil have.

Det kan især give mening, hvis produktet er noget, du bruger hver dag. En computer til studie eller arbejde, en telefon, der skal holde i flere år, eller et tv, som hele familien samles omkring. Når betalingen fordeles over tid, bliver det langt mere overskueligt for dig at betale for en topmodel.

Afbetaling gør selvfølgelig ikke den samlede udgift lavere, men en sådan aftale vil gøre det muligt at træffe et valg, der er mere gennemtænkt og langsigtet. I stedet for at fokusere på, hvad du har råd til lige nu, kan du tage stilling til, hvad der faktisk giver mest værdi for dig på den lange bane.

Ofte stillede spørgsmål:

Ja, i nogle tilfælde kan du betale restbeløbet før tid. Tjek dog vilkårene, da nogle aftaler kan have gebyrer eller særlige betingelser ved indfrielse før tid.

Ja, en afbetalingsaftale registreres som kredit. Betaler du til tiden, skader det dig ikke, men misligholdelse kan påvirke din kreditvurdering og føre til optagelse i RKI.

Det afhænger af den pågældende aftale. Nogle udbydere kræver ingen udbetaling, mens andre kræver en procentdel af prisen betalt ved oprettelse.

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb foretaget på nettet. Kreditaftalen annulleres typisk, men det kræver, at varen returneres korrekt inden fristen.